Straf er en central byggesten for den måde, vores samfund fungerer på. Men ved du egentligt, hvorfor vi straffer? Og hvorfor vi straffer på den måde, som vi gør? Fire film om straf i danmark.
Straffens udvikling
Op gennem tiderne er der sket store forandringer i måden, vi straffer forbrydelser på.
Vores straffepraksis følger nemlig de tankesæt og magtstrukturer, der er dominerende i samfundet. Engang blev forbrydelser straffet med pisk, brændemærkning og henrettelser for de alvorlige lovovertrædelser. I dag bruger vi i stedet frihedsberøvelse.
Straffens formål
At straffe mennesker, der har begået en forbrydelse, er en uhyre kompleks sag. Ikke kun i de konkrete tilfælde, hvor domstolene skal dømme lovovertrædere, og hvor der er mange forskellige forhold, der skal tages med ind i afgørelsen.
Det er også et komplekst felt, fordi der findes mange forskellige argumenter for, hvorfor vi overhovedet skal straffe!
Straf i dag
Det er Folketinget, der beslutter, hvad der er rigtigt og forkert. Det er regeringen og politiet, som sørger for, at lovene bliver overholdt. Derimod er det domstolene, som dømmer – altså beslutter, hvilken straf den sigtede skal have.
Det gør domstolene både ud fra de fastsatte love og det, der kaldes retspraksis. Retspraksis handler om, at man som dommer undersøger, hvordan tilsvarende kriminalitet tidligere er blevet dømt, for på den måde at sikre, at der er lighed for loven.
STRAFFENS UDFORDRINGER OG ALTERNATIVER
I Danmark ender næsten en tredjedel af alle de mennesker, der har afsonet straffe i fængsel, med recidiv. Recidiv betyder, at man begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse.
At der er så mange, der ender med en ny dom på straffeattesten, er der flere årsager til.
